Det kan være vanskeligt at vurdere en patients abstinenser. Nedenfor vil fokus først og fremmest være på patienter med opioidabstinenser og det du som sundhedsfaglig skal være opmærksom på i vurderingen af disse abstinenser. Det er afgørende at inddrage den enkelte patient i processen for at sikre et bedre patientforløb.

Opioidabstinenser

Abstinenser omfatter de fysiologiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner på en dosisreduktion eller seponering af et lægemiddel eller et gadestof hos en person, der gennem en kortere eller længere periode har udviklet en vis tilvænning og tolerans i forhold til lægemidlet eller stoffet.

Hvordan måler man opioidabstinenser?

Behandlingen iværksættes typisk på baggrund af en urinanalyse som bekræfter, at patienten har indtaget opioider, samt en abstinensscore. Abstinensscoren beregnes med udgangspunkt i en skala, som hedder Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS). Link til COWS-skemaet hos Sundhedsstyrelsen

Skalaen er opbygget af følgende 11 kategorier:

• Hvilepuls

• Svedeture

• Uro/rastløshed

• Tremor/Rysten

• Pupilstørrelse

• Mave-tarm-systemet

• Ængstelse eller irritabilitet

• Knogle- eller ledsmerter

• Gaben

• Løbende næse eller tåreflåd

• Gåsehud

Når en patient søger hjælp for sine abstinenser, skal man som sundhedsfaglig medarbejder således vurdere de forskellige punkter, enten gennem kliniske observationer eller ved at adspørge patienten. Alt efter den vurdering du foretager, vil det udløse et tal mellem 0 og 5. En abstinensscore er derfor summen af scoren i de 11 kategorier, som inddeler abstinenserne i en af de følgende 4 kategorier:

• Milde abstinenser

• Moderate abstinenser

• Svære abstinenser

• Meget svære abstinenser

Desto højere patientens abstinensscore er, desto større er behovet for medicinsk behandling. Typisk vil behandlingen iværksættes, når patienten har moderate til svære abstinenser. Er patientens samlede score ikke høj nok til at iværksætte den medicinske behandling, bør der foretages en ny vurdering efter noget tid.

Abstinenser opleves forskelligt

Det kan være svært at fastsætte en præcis abstinensscore, da det fx kan være vanskeligt at foretage en præcis vurdering i alle de 11 kategorier. Dertil kan indtagelse af anden medicin påvirke patientens score. Har vedkommende fx indtaget benzodiazepiner, kan det nedsætte oplevelsen af ængstelse og tremor (ufrivillig rysten) eller hvis patienten har indtaget kokain, vil størrelsen af pupillerne være påvirket.

Det er derfor afgørende at skabe en tillidsfuld kontakt til patienten, som åbent og uden fordømmelse skal kunne fortælle om eventuel indtag af anden medicin og/eller stof. Der er stor risiko for, at patienten ikke vil blive sikret en tilstrækkelig behandling for sine abstinenser, hvis han/hun ikke tør fortælle åbent om fx selvmedicinering.

Medinddragelse af patienten

Oplevelsen af abstinenser kan variere fra person til person. For nogle starter det med en følelse af psykisk ubehag eller uro, andre oplever måske at de får dårlig mave og skal hyppigt på toilettet. Se videoen med Anja Plesner Blochs beskrivelse af hvordan hun oplever abstinenser, og hvordan disse manifesterer sig psykisk, længe inden de fysiske symptomer træder i kraft.

Det er vigtigt, at man som sundhedsfaglig er opmærksom på måden den enkelte patient oplever sine abstinenser, for ofte bliver den individuelle erfaring med abstinenstilstanden desværre overset.

SOWS – Subjective Opiate Withdrawal Scale, er et abstinensskema, patienten selv kan udfylde og bruge i evalueringen af sine abstinenser. Som sundhedsfaglig medarbejder, kan det være et brugbart redskab i vurderingen af den enkeltes abstinenser, fordi patienter herved aktivt bliver inddraget i evalueringen. Skemaet er et supplement til COWS og bør indgå i den samlede vurdering af patientens abstinenser. Link til SOWS-skemaet hos Sundhedsstyrelsen

Valg af medicin

De lægemidler, der anvendes til behandlingen af akutte abstinenser, er de samme lægemidler, som benyttes i substitutionsbehandlingen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man behandler med buprenorphin, da risikoen for overdosistilfælde er lavere end ved fx metadon. Patientens ønsker og behov i forhold til den medicinske behandling skal dog også tages i betragtning i valg af medicin. Det er derfor afgørende at indgå i en dialog med patienten om hans/hendes præferencer, og hvad der er årsag til disse.

Kilder:
Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin.
Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for behandling af akutte opioidabstinenser.